Stearinlys, servietter, bordløbere og papirduge - Lys og Stil


Kom ind i Webshoppen   |   Duni   |   Festbordet   |   Servietfoldning   |   Information   |   Farveguide   |   Vin til festen



Bordplan

Bordplan til fest, til bryllup, til barnedåb og til konfirmation, udgangspunktet er stort set det samme...

Så går vi i gang med at lave en bordplan, du ved nu hvor mange gæster der kommer og du skal nu finde ud af hvordan du vil placere stole og borde således at der er plads til alle. Du skal beregne ca. 50-65 cm pr. gæst/kuvert for at der skal blive ordentlig plads til alt servicen, som glas, tallerkener og servietter.

Skal der serveres ved bordet og er der god plads, så skal du beregne helt op til 80 cm pr. gæst/kuvert således at tjenerne kan komme uhindret til ved bordet.

 

Festbordet
Forberedelse
Bordplan
Borddækning
Service
Blomster
Tilbehør
Vin til festen
Bordplan


Minimum og maximum

Du kan se herunder hvordan man beregner bordpladsen til hver gæst.

  • 50 cm = Kaffebord (minimum)
  • 55 cm = Middagsbord (minimum)
  • 60 cm = Middagsbord (normal)
  • 65 cm = Middagsbord (maximum)
  • 80 cm = Middagsbord (maximum til servering, således at tjenerne kan komme uhindret til ved bordet.

Husk at salt, peber, smør og andet tilbehør skal også stå indenfor en overkommelig rækkevidde, så undgår du at dine gæster bliver nødt til at rejse sig op og "strække" sig ind over bordet for at kunne nå.

Der findes forskellige typer af bordopstillinger alt efter hvor mange gæster man bliver, men igen kommer det også an på lokaliteterne som man har til rådighed i forbindelse med festen eller arrangementet.

  • E-formede borde = 40 - 70 gæster
  • U-formede borde = 30 - 60 gæster
  • Ovale borde = 8 - 10 gæster
  • Runde borde = 6 - 10 gæster
  • Lange borde = 8 - 12 gæster eller flere alt efter lokalets længde

Stilles bordene op langs med væggen er det en god idé at sørge for at der er minimum 80 cm fra bordets kant til væggen, på den måde er der plads til at gæsterne kan skubbe stolen tilbage når man skal op og hente mad eller blot op og stå.

Skal der serveres ved festbordet, så er der en minimum afstand på 100 - 120 cm, er du i tvivl kan du altid spørge personalet hvor meget plads der behøves.

 

 

En enkel og simpel bordopstilling og bordplan
med plads til 4 - 6 - 8 eller 10 gæster.

Saks og papir

Start med at finde ud af hvilken løsning du har mulighed for at bruge og lave så en tegning af bordet som du har valgt. Herefter er det nemmeste at man skriver alle gæsternes navne ned på papir og klipper ud i små firkanter. Så kan du nemlig sidde og arrangerer hvor dine gæster skal sidde og ikke sidde... det sidste er nok det vigtigste.

Vi har lavet nogle små løsninger som du er velkommen til at bruge, du kan downloade bordplanerne herunder.

E-formede borde, med plads til 40 - 70 personer pr. opstilling.U-formede borde, med plads til 30 - 60 personer pr. opstilling.Ovale borde, med plads til 8 - 10 personer pr. bord.Runde borde, med plads til 6 - 10 personer pr. bord.Lange borde, med plads til 8 - 12 personer pr. bord.
Klik og udskrivKlik og udskrivKlik og udskrivKlik og udskrivKlik og udskriv

Det handler nemlig om at man ikke skal sætte gæster sammen som måske ikke har har det så godt med hinanden, gæster som er virkelige fest aber og partyløver skal fordeles ud ved alle bordene og endelig er der gæster som blot er alt for forskellige til at kunne sidde sammen en hel aften.

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved alle bordopstillinger.

Ulempen ved brug af små borde (runde, ovale og kvadratiske med 6 - 8 gæster) kan være at man ikke rigtig kan se konfirmanden, brudeparret osv. der vil altid være nogen der sidder med ryggen til. Samtidigt risikerer man lidt klikedannelse ved bordene som kan fortsætte hele aftenen med det resultat at gæsterne ikke rigtig kommer til at tale med andre gæster end dem som de sad sammen med ved festens start.

Fordelen er jo så det stik modsatte, gæsterne vil/kan komme til at hygge sig ekstra meget, netop fordi man er en lille gruppe som skaber en næsten intim stemning ved bordet. Samtidigt kan de små borde virke mere afslappet end de store bordopstillinger som "hesteskoen" og "E" bordene.

Fordelen ved store opstillinger som "hesteskoen" og "E" bordet er at alle kan se brudeparret, konfirmanden osv. samt at det er nemt at få alle gæster placeret.

Bordkort

Hvis dine gæster ikke allerede kender hinanden, kan det være en god ide at bruge bordkort. Det er et godt lille trick som kan være med til at skabe den hyggelige stemning med det samme, fordi så "kender" alle gæsterne lige pludselig hinanden fra start - men det giver dig jo også muligheden for at undgå at faster Jytte og onkel Poul kommer til at sidde sammen, da de to bare ikke kan med hinanden.

 

Copyright ® 2006 - 2011 | Lys og Stil | Grønnegården 601A | DK-2670 Greve | kundeservice@lysogstil.dk | Tlf. 21 73 76 01 | CVR-nr.: 29277419